Vi er heldigvis ved at blive langt mere bevidste om, at der er brug for en omlægning af vores hidtidige energiforbrug. Uanset om du er ved at købe en lejlighed eller en erhvervsejendom, skal du være opmærksom på, at kravene til opvarmning af din bolig er ved at ændre sig.

Det sker blandt andet, fordi der er et stort fokus på udledningen af CO2 til atmosfæren og de deraf følgende konsekvenser for miljøet og alle de mennesker, som bor på jorden. Heldigvis er det sådan, at mange af de nye energiformer faktisk er ret prisvenlige, og når du først har betalt for installationen, kan du hurtigt se frem til en stor årlig besparelse.

Oliefyret er på vej ud

Specielt oliefyret er blevet nævnt som den helt store synder. I årtier har dette store skrummel af en maskine fyldt godt op i kælderen, hvor det dog har haft den vigtige rolle at sørge for, at vi kunne få varmt vand i hanerne og varme i radiatorerne. Men nu går den ikke længere. Det er politisk besluttet, at oliefyret må lade livet, og derfor vil du heller ikke se, at det bliver installeret i nye huse. Når dit oliefyr da snart skal skrottes, er du nødt til at se dig om efter andre varmekilder, og hvis du ikke umiddelbart kan kobles på et fjernvarmenet, må du overveje dine andre muligheder.

Hvilken energiform skal du vælge?

Der findes mange forskellige muligheder, når du skal finde ud af, hvad der skal afløse din nuværende opvarmningskilde. Fælles for dem alle er, at de kun minimalt belaster miljøet, og dermed sparer du dette for yderligere problemer, mens du på samme tid minimerer din varmeregning. Du skal være opmærksom på, at der findes mange forskellige alternative energiformer og også flere, end vi præsenterer her. Dog er nogle af dem endnu ikke så veludviklede, men på grund af det store behov for energi er det noget, der forskes en del i. Det betyder også, at du får flere og bedre muligheder for at finde præcis den energikilde, der passer dig bedst, som tiden går.

Varmepumper og jordvarmeanlæg

Der findes forskellige typer af varmepumper. Men princippet for dem alle er, at de udnytter den varme, der enten er i luften eller jorden til at varme din bolig op med. Dog skal du huske på, at varmepumper bruger elektricitet på at køre. De bruger dog kun meget lidt og er på den måde både miljøvenlige og relativt billige i drift.

Du kan bruge varmepumper i alle slags huse, men hvis du bor i et helårshus, bør du gøre dig tanker om at vælge den model, som også kan varme dit brugsvand op effektivt. Hvis du ønsker et meget effektivt system, bør du vælge et jordvarmeanlæg. Eneste minus ved denne model er, at du skal grave en hel del slanger ned i haven. Derfor kræver det, at du har en meget stor have, og anlægget koster også en del. Men når det først kører, kan du i løbet af få år tjene de brugte penge hjem. Hvis du vælger jordvarme eller varmepumpeanlæg til din bolig, skal du også være opmærksom på, at huset bør være velisoleret. Ellers får du simpelthen ikke nok ud af varmen, og huset vil være for koldt.

Solenergi

Solenergi er anden populær metode, når du billigt og miljøvenligt skal varme dit hus op. Metoden har en masse fordele, men der gemmer sig desværre også et par ulemper under overfladen. Solenergi virker på den måde, at det optager solens energi gennem de såkaldte solpaneler, hvorefter du kan bruge denne energi til at varme dit hus op med. En af ulemperne er, at vi i Danmark ikke har så mange solskinstimer, som vi bestemt godt kunne ønske os. Når det er overskyet og/eller regnvejr, kan du ikke bruge anlægget. Derfor er det også mest praktisk, at du bruger solenergi sammen med en anden energiform. Eksempelvis en varmepumpe. På den måde kan de supplere hinanden, og du får det bedste fra to verdener.