Begrebet friværdi kan sikkert få rigtig mange af jer til at flå jer i håret og ikke ane, hvor I skal starte og slutte, for at forstå, hvad det hele egentlig handler om. Vi håber derfor, at dette kan give netop dig et lidt bedre overblik og måske ligefrem se lyset, så du føler dig godt rustet, næste gang du står over for dit næste boliglån og køb.

Selve ordet friværdi betyder i al sin enkelhed den værdi, din bolig er vurderet til, fratrukket din gæld i ejendommen. Eller sagt på en anden måde: friværdi er forskellen mellem de lån, du har i din bolig og de enten 60 % eller 80 % af værdien. De 60 % og 80 % kommer vi tilbage til.

 

Bliv klogere på detaljerne

Det er SKAT, der hvert andet år i oktober vurderer hele din bolig med udgangspunkt i blandt andet boligprisudviklingen i dit område, størrelsen på din bolig og blandt opvarmningsforhold. Derved fastsætter de værdien for boligen; altså giver et skøn på, hvad de mener, du kan få for den. Du får et indblik i, hvad din bolig er værd, og om den er steget eller faldet i værdi, hvis du skulle ønske at sælge den.
Du kan låne op til 80% af din boligs værdi, de såkaldte realkreditlån, og det er de 80 % minus din resterende gæld, som er friværdien. For et fritidshus kan du dog kun låne op til 60 % af værdien. Tallene er bestemt ud fra realkreditloven.

Andre steder her på siden gør vi det mere håndgribeligt ved at vise et par eksempler på, hvordan du præcist beregner friværdien. Du kan blandt andet også læse om, hvordan du som privatperson skal forholde dig til friværdien, eventuelle fælder, du skal være opmærksom på, og hvad friværdien kan gøre for dig i fremtiden.