Hvilket boliglån skal du vælge?

Står du for at skulle optage et stort lån til køb af en ejerbolig, så er det dels en meget stor beslutning og dels en kompliceret affære at finde ud af, hvilken type boliglån du skal vælge. Der er virkelig mange forskellige muligheder for lån i dag. Det drejer sig selvfølgelig om at få konstrueret dit lån sådan, at det dels passer bedst muligt til dig/jer, og dels om at få den fornødne tryghed i de mange år, lånet typisk skal løbe.

Når vi taler om boliglån, er der groft sagt to hovedretninger, du kan vælge imellem. I den ene type lån betaler du meget lidt eller måske endda slet ikke af på lånet, du betaler kun et ret lavt afdrag eller slet intet afdrag og selvfølgelig renter på dit lån. Til gengæld for den lave månedlige ydelse har du en vis risiko for, at din rente stiger, og dermed stiger så din månedlige ydelse også. Renten kan selvfølgelig også falde, og så falder din ydelse tilsvarende.

Har du ro og is i maven til det, kan dette lån være en stor fordel for dig. Modsat kan du også vælge den anden hovedtype af boliglån. Her afdrager du dit lån og betaler en højere rente. Til gengæld er din månedlige ydelse låst fast, så du ved, hvordan dine udgifter i forhold til din bolig kommer til at se ud også om mange år. Det giver ro i sindet og tryghed i forhold til dine udgifter på den længere bane. Da de færreste boligkøbere undgår at skulle optage lån, er disse store beslutninger aktuelle for mange. Vil du læse mere om valg af lån kan du også læse Kim Valentins blogindlæg på Business.dk her.

Boliglån og rådgivning

Der er omstændigheder, der kan betyde, at du ikke bare frit kan vælge, om du ønsker den ene eller den anden form for boliglån. Det afhænger blandt andet af, om du er første- eller flergangskøber, din økonomi i det hele taget, beskaffenheden af den ejendom, du ønsker at købe og så videre. Her er det nødvendigt med noget professionel rådgivning. Det vil sige, at din bank og en realkreditforening skal konsulteres. Her vil du kunne få gode råd og vejledning samt nogle konkrete udregninger af, hvordan din privatøkonomi kommer til at se ud, hvis du vælger den ene låneform eller den anden.

De former for lånetilbud, som vil være relevante for dig, vil blive udregnet og fremlagt for dig, så du bliver bedre i stand til at træffe det endelige valg. De ovennævnte to hovedtyper af lån kan yderligere splittes ud i flere undertyper, så for at få et godt overblik over lige netop dine/jeres muligheder er det afgørende, at banken og realkreditforeningen tages med på råd. Ja, faktisk er det helt nødvendigt, for det er dem, der i sidste ende skal give grønt lys til købet. Så en fornuftig køreplan i forhold til dit boliglån vil være:

Først undersøger du selv, hvilke lånetyper, der kunne være aktuelle for dig, Så regner du på økonomien, og derefter kontakter du eksperterne, der kan vejlede dig i forhold til at komme videre med arbejdet på at få optaget et boliglån, der passer til din økonomi og din mængde af is i maven. Snart vil der kunne siges :”Tillykke med din nye bolig”.